BASISREGLER
At komme i gang med wakeboarding er let, hvis du følger denne simple guide til wakeboard.

UDSTYR
Det rigtige udstyr eller det seneste nye professionelle wakeboard er ikke altid den bedste måde at lære på / starte på. Giv dig selv en chance og få udstyr som er let at håndtere og som hjælper dig i din fremgang.Kontakt Dansk Vandsport hvis du har spørgsmål eller gerne vil have et tilbud på noget udstyr.
Board
Et wakeboard med flere finner hjælper ved at gøre brættet mere stabilt, hvilket er vigtigt i begynderfasen. Et godt begynderboard har derfor 3 finner i hver ende, hvor de 2 kan være indstøbte (faste og som ikke kan tages af).  Et wakeboard kan variere i længden og bredden, og størrelsen af boardet skal passe til din vægt. De fleste wakeboardproducenter har et skema hvor du kan se hvad der passer til dig. Vores egen tommelfinger-regel er at en vægt på 75kg og derover passer til et board på over 139-143 cm.
Prisen på et board svinger fra 2000 til 4000 kr. Kvalitet og pris hænger ofte sammen så overvej det nøje før end du køber det billigste board.
Bindinger
Bindinger som er lette at komme i og af er de bedste til begyndere. Hos Dansk Vandsport anbefaler vi derfor  multi-size bindinger til begyndere. Bindinger med velcro-lukninger er ofte alt for løse til at man har en god føling med boardet, og derfor anbefaler vi dem sjældent.
Multi-bindinger er meget lette at komme i, og man sparer så en del kræfter allerede der. Desuden er de lette at komme ud af hvilket er meget rart at vide som nybegynder.
One-size bindinger er de bedste for øvede, og de giver god kontrol over boardet. De er dog sværere at komme i, og ofte også dyrere end multi-size bindinger.
En god tommelfingerregel er at board og bindinger koster ca. det samme.
Ofte kan man købe en pakke med wakeboard og bindinger. Her er det vigtigt at se på kvaliteten af det som findes i pakken. Pakker som koster under 3000 kr er ofte ikke gode til begyndere da bindingerne er for dårlige.
Bindinger er nemmere at komme i hvis du først dypper bindinger og board i vandet og derefter smører lidt opvaskemiddel på fødder og bindingerne.
Line
En anden vigtig ting er at købe en line som er af ordentlig kvalitet. Som nybegynder giver det dig 2 fordele:
1. Håndtaget flyder i stedet for at synke.
2. Linen er ofte nem at se i vandet både for personen i vandet men også for bådføreren.Vores egen erfaring er at liner over 200 kr. opfylder de fleste begynderkrav. Er du tvivl om hvilken line du skal købe så kan du ringe til os.
En kortere line – på ca. 15 meter (50′) gør at du er tættere på båden og i dens kølvand, hvilket vil hjælpe dig i starten.
Vest
En redningsvest eller flydevest er ikke kun sikkerhedsudstyr, men den vil også spare dig for en masse energi, netop fordi den holder dig flydende. En god vest vil også beskytte dig mod slag når du styrter. En god vest hjælper også med at holde dig varm. En vest beregnet på aktiv vandsport vil du ofte ikke bemærke at du har på, hvilket giver mere sikkerhed når du også er i båden.  Priserne starter ved 450 og op til ca. 1500 kr. En vest til omkring 8-900kr og opad er at anbefale hvis man bruger den ofte. Forskellen på en billig og en dyr vest er pasformen og kvaliteten. Hvis du passer på din vest kan den sagtens holde 4-5 år.
Hjelm
Når du står på wakeboard anbefaler vi at du som minimum bærer vest. Det er dog en god ide at have en hjem på da man ofte styrter med hovedet først. En god hjem beskytter hovedet, og ørerne (ørebeskyttere). Samtidig varmer hjelmen også.
En god hjelm koster ca. 500kr
Handsker
Handsker fingrene mod linen, og holder fingrene varme. De dyrere hansker giver også et bedre greb om håndtaget.
Hansker starter omkring 2-300 kr.
Støvler
Støvler kan du kun bruge sammen med wakeboard hvis du har et par velcro vinter-bindinger. Når vandet er koldt er de et “must-have”. Samtidig giver støvler dig et godt fodfæste når du er ude af vandet og de holder fødderne varme.
Om sommeren (vandtemperatur over 14-15 grader:-) er de ikke nødvendige. Støvler koster fra ca. 500 kr.
HVORDAN KOMMER DU OP PÅ WAKEBOARDET

Benstilling
Det første du skal finde ud af er hvilket ben der skal være forrest. For dem som stå på skateboard eller snowboard er det let. Stå op med dine ben samlet. Lad en anden person skubbe på dig bagfra (land øvelse). Den fod du flytter fremad er den fod som skal være forrest på boardet.Hvordan starter man på dybt vand ?
Start i vandet, hvor du flyder på din ryg ved hjælp af din vest.Føreren af båden skal huske på at du ikke behøver nær så meget fart for at plane og holde dig ovenpå vandet end det er tilfældet med vandski. Et wakeboard giver også  mere modstand i starten, så start langsomt!Derudover vil det være optimalt hvis vandet er roligt og uden bølger de første par gange.Wakeboardet skal være vinkelret på linen, og du skal have armene på hver side af knæene. (Hvis det føles helt forkert kan du også have armene mellem knæene.) Signaler til bådføreren at han skal sætte båden i gear. Når du langsomt bliver trukket fremad igennem vandet,  vil presset imod boardet, gøre at du kan komme i den korrekte startposition, hvor det meste af boardet er under overfladen. Lad presset fra boardet presse dine knæ imod din brystkasse, herefter skub din forreste fod fremad i retning af båden. Giv signal til bådføreren om at han skal sætte fart på, og forbliv selv i en sammenkrøbet position. Efterhånden som båden tager fart, hold dine arme let bøjede og omkring den nederste af maven. Flyt vægten fremad på den forreste fod, samtidig med at du holder næsen over vandet. Efterhånden som vandet begynder at løfte dig, rejs dig så langsomt indtil du står oprejst med let bøjede knæ. Når du står oprejst, sørg da for at du får lidt føling med boardet, og med lidt mere vægt på den bagerste fod. Vend siden af kroppen i retning af båden. Folk med “ski-baggrund” har en tendens til at ville vende med brystet imod båden, og dette vil ofte føre til et fald på ansigtet, hvis kanten af boardet går en smule under vandet. Øv dig i at stå afslappet i en sidelæns position. Nøglen til en let start på dybt vand er at lade båden gøre arbejdet. Bliv nede i starten og rejs dig op langsomt. (Stay down low and stand up slow!)
OPSTARTEN
SLAP AF
BØJ DIG SAMMEN
REJS DIG OP

Spar på kræfterne
 Når du ligger i vandet og venter på at båden “kommer” med linen, så sørg for at ligge så afslappet i vandet som muligt. For at slappe mest muligt af i vandet, kan du ligge dig helt udstrakt på ryggen. Dette gør at du sparer på energien og samtidig strækker lidt ud. Det er vigtigt at bådføreren får lagt linen så du kan nå den blot ved at række armen ud. Rent praktisk gøres dette ved at han sejler i retning af dig (hvor du vender ansigtet hen mod båden), og så sejler rundt om ryggen meget tæt og derefter svinger ind foran dig. Når båden svinger ind foran dig vil linen bliver lagt lige bag dig. Dette kræver lidt øvelse, og det vigtigste er naturligvis at øve sig langsomt så sikkerheden er i orden for den person som ligger i vandet.
Det er en dårlig ide at sejle med tubes, inden wakeboard da du så allerede er træt i armene når du skal i gang med wakeboardet.

Hvor hurtigt skal man sejle?
Hos Dansk Vandsport sejler vi med 2700-3000 omdrejninger på motoren for at farten passer, men det afhænger naturligvis af motorstørrelse, bådstørrelse og antal personer i båden. Når du er kommet op vil du dog kunne mærke hvis det går for langsomt, da det så føles som om du er ved at synke under igen eller ikke rigtig planer på vandet. Hvis det går for hurtigt vil det føles som om at wakeboardet begynder at skøjte for meget.
Få bådføreren til at bemærke omdrejningerne når I har fundet den rigtige hastighed således I nemmere kan ramme den rigtige hastighed en anden gang.

TRICKS
Når du er kommet op på wakeboardet og har fundet lidt balance skal du i gang med at lære forskellige tricks. De første 5 min. sejlads skal du dog bruge på bare at nyde at du er oppe og finde balancen.
Det tager et stykke tid at lære det hele og i starten virker det svært. Det er dog vigtigt at du hver gang du er oppe får afprøvet og udvidet nogle grænser.
Vi har listet et par forskellige tricks her:

Vink til dem i båden
Det nemmeste er at starte med forsigtigt at holde fast i linen med en hånd mens du hurtigt vinker til dem i båden.

Skift ben/ Baglæns
Når du har fundet balancen er det tid til at prøve at skifte ben mens du er oppe. Dette gøres ved at flytte linen/håndtaget over til den anden hofte som vender væk fra båden. Det er vigtigt at huske at skifte vægt i benene samtidig. Hvis ikke du gør det vil næsen af wakeboardet kunne gå ned i vandet og du vil falde forover. Hvis det sker skal du nok opdage det ?
Når du prøver dette trick skal du i begyndelsen skifte hurtigt tilbage igen da det ellers kan være svært at holde balancen.
Vent ikke med at lære at køre baglæns, du får brug for det hvis du vil lære andre tricks.

Krydsning af kølvandsbølgen
Det er let, hvis du nærmer dig langsomt med benene bøjet. Jo hurtigere det går, desto mere skal du absorbere i dine ben hvis du ikke ønsker at hoppe.

Hop over kølvandsbølgen
Bøj dig sammen idet du nærmer dig. Når kølvandsbølgen løfter boardet, ret benene ud og kroppen op. det er vigtigt at stå en smule foroverbøjet. Lad dine ben absorbere evt stød når du lander. Nøglen til at få god højde i dine hop er at kante hele vejen igennem kølvandsbølgen. Et meget almindeligt problem er at lette trækket i linen når du nærmer dig kølvandsbølgen, samt at flade ud på boardet hvorved du mister den energi som skulle løfte dig i vejret.

Dansk Vandsport har Danmarks største udvalg i wakeboards. Tryk i venstre sidepå “Wakeboards” for at se udvalget
Ønsker du at lære lidt flere tricks kan vi varmt anbefale dette trænings-dvd-sæt: The Book
Til nybegyndere har vi lavet en speciel oversigt over udstyr til nybegyndere. Tryk her for at gå til  “Produkter til nybegyndere”

Du er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål eller tilføjelser til denne guide til wakeboards

Ved at tilmelde dig Dansk Vandsports nyhedsbrev får du besked når der kommer nye guides og når eksisterende guides er blevet opdateret eller udvidet. Du kan tilmelde dig her “Tilmeld Nyhedsbrev”

[wysija_form id=”1″]

 

Copyright © 2006 by Dansk Vandsport – All Rights Reserved