Nu hvor vandscooterbekendtgørelsen er dømt ulovlig af højesteret, er det igen lovligt at sejle på vandscooter i Danmark.
1. Producenter af vandscootere
En Jetski er kun til 1 person mens en vandscooter kan have plads til 1-3 personer alt efter størrelse. Jetski er typisk udstyret med 2-takts motorer under 100HK, hvor nyere vandscootere altid er med 4-takts motorer med hestekræfter fra ca. 130 hk til 310 hk.
Kawasaki
Kawasaki er kendt for god kvalitet samt deres racing teams. Kawasaki har, den den største vandscooter har målt på hestekræfter – nemlig 310 hk. Alle Kawasaki Vandscootere bygger på en 1500 ccm motor.
- Kawasaki STX-15F: Vandscooter med 160 HK og en pris på ca. 83.000 kr.
- Kawasaki Ultra 310X, Vandscooter med 310HK, Denne model har samme motor som 310LX, men har blandt andet ikke Touring-sæde. Prisen er ca. 135.000 kr.
- Kawasaki Ultra 310X SE, Vandscooter med 310HK, Denne model har samme motor som 310LX, men har blandt andet ikke Touring-sæde. Prisen er ca. 137.000 kr.
- Kawasaki Ultra 310R, Vandscooter med 310HK, Denne model har samme motor som 310LX, Prisen er ca. 142.000 kr.
- Kawasaki Ultra 310LX: Vandscooter med 310 HK. Denne topmodel er Cruiser modellen fra Kawasaki. Prisen er ca. 157.000 kr
Yamaha Vandscootere
Yamaha har opdelt deres vandscootere og Jetski i 4 kategorier:
- Performance-Race: Denne serie indeholder Yamaha’s performance og race modeller bygget til løbsserier og fartglade mennesker. Serien indeholder 3 modeller: Yamaha GP1800, Yamaha VXR og Yamaha Superjet (Jetski)
- FX Series: Denne serie indeholder Yamaha’s luksus modeller – deriblandt touring modeller. Alle modellerne i denne serie er High Output (HO).
- Yamaha FX Cruiser SVHO er Yamahas flagskib indenfor vandscootere. Denne model har en 1812 ccm 4 taks motor/ 4 cylindret motor. Yamaha angiver ikke HK, men flere bådtestere mener at den har mellem 250 og 270HK. Yamaha er den eneste producent som laver modeller med 1,8 liters motor hvor Kawasaki og Sea-Doo bruger 1,5 liters motorer. På trods af en større motor har Yamaha formået at holde vægten nede på 379 kg. Dette er hele 65kg mindre end tilsvarende modeller fra konkurrenterne. Den vejl pris ligger på omkring 152.000 kr. Du kan se en test af 2015 modellen her: Yamaha FX SVHO Cruiser 2015 og en sammenligning af Yamaha FX SVHO Cruiser og en Sea-Doo GTX Limited Is 260
- VX Series: Denne serie indeholder “Recreation” modellerne fra Yamaha. Denne serie indeholder 5 modeller. En sammenligning af de 5 modeller kan ses her: Yamaha VX comparison
- EX Series: Denne serie indeholder 3 modeller – Denne Yamaha model-serie er designet til at konkurrere med Sea Doo Spark.
- SJ / SuperJet – Skroget bruges kun til Yamaha’s SuperJet Jetski.
- VX1 – Bruges til Yamaha Entry level vandscootere
- VX – Bruges til midrange modeller.
- FX – Velegnet til cruising, bølger og høj hastighed
- FZ – Bruges på FZ-modellerne som er perfomance maskiner til race, lukkede baner og med aggressiv styring.
Sea-Doo
Sea Doo har i deres 2016 lineup 5 forskellige hovedgrupper:
- Rec-Lite: Sea-Doo Spark er Sea-Doo’s entry level model som koster ca. 48.000 kr for den mindste model. Den fås i en 60 eller 90HK model begge baseret på en 899 ccm 4 cylinderet Rotax motor.
- Recreation: Under denne kategori findes Sea-Doo’s GTS og GTI modeller som bygger på en 1494 ccm 4 cylinderet Rotax motor. Der findes 3 GTI modeller med 120, 130 eller 155HK. Prisen starter fra ca. 75.000 for den mindste model. Alle 3 modeller er beregnet til 3personer. Sammenligningsskema kan ses her: Sammenligningsskema Sea-Doo GTI
- Tow Sports: Denne kategori omfatter de 2 Wake-modeller fra Sea-Doo med enten 155 eller 230HK. Ligesom GTI modellerne bygger de på en 1494 ccm 4 cylinderet Rotax motor. Wake-modellerne er beregnet til at trække wakeboard og tubes. Priserne starter ved ca. 100.000 kr. Sammenligningsskema for Sea-Doo tow sports kan ses her
- Luxury: Luksus kategorien omfatter GTX serien der med 2 modeller spænder fra 215HK til 260HK. De bygger på en 1494 ccm 4 cylinderet Rotax motor. GTX modellerne er beregnet til 3 personer og er med touring sæde for øget komfort. Priserne starter fra ca. 112.000 kr for den mindste model og op til ca. 150.000 for topmodellen. Sammenligningsskema kan ses her
- Performance: Denne kategori omfatter 4 modeller GTR 215, RXT X 260, RTX-X aS 260 RS og RXP-X 260 RS. Priserne starter fra ca. 108.000 og op til til 146.000 kr alt efter model. Sammenligningsskema kan ses her. Du kan her se en sammenligning af Yamaha FX SVHO Cruiser og en Sea-Doo GTX Limited Is 260
2. Udstyr til brug sammen med vandscootere / Jetski
- Rednings- eller svømmevest
- Våddragt
- Hjelm / Hætte
- Støvler
- Handsker
- Briller (goggles) / Solbriller
- Vandtæt pose til mobiltelefon og kreditkort
3. Service / Vedligeholdelse af vandscooter
Jylland
Fyn
Sjælland
2300 København S
CJ Både – Tilbyder service og reparation af Kawasaki, Sea Doo, Yamaha, Benelli og Polaris.
3050 Humlebæk
4. Regler omkring sejlads med vandscootere
5. Tankning og isætning af vandscootere
6. Forsikring af vandscootere
Eftersom vejret i Danmark ikke altid er perfekt til vandsport, er det vigtigt at have det rigtige udstyr. Den vigtigste ting når det gælder vandsport i danske farvande er at beskytte sig mod kulden. Dette kan gøres på 2 måder:
1. Tørdragt
Tørdragten er ikke specielt velegnet til vandsport da den ofte ikke sidder særligt godt til på kroppen. En tørdragt koster også meget mere end en våddragt. Fordelen er naturligvis at man ikke bliver våd. En tørdragt er typisk lavet af neopren eller trilaminat. Trilaminat-dragen er tynd og man bruger ofte ekstra beklædning indenunder da den ikke isolere i sig selv. Neopren-dragten isolerer og sidder mere tæt til kroppen. Lynlåsen i en tørdragt er det svage punkt da den skal være vandtæt. Udskiftning af lynlåsen er en bekostlig affære og det er derfor meget vigtigt at vedligeholde låsen samt undgå at bøje den. Ved hals, arme (og fødder), findes der manchetter som er vandtætte.
2. Våddragt
Våddragten er den mest benyttede form for beskyttelse mod kulde. En våddragt er typisk lavet af neopren. En våddragt virker ved at vandet trænger ind mellem våddragten og kroppen. Hvis våddragten passer og sidder korrekt vil der kun trænge et ganske tyndt lag ind som kroppen hurtigt varmer op. Det er vigtigt at der ikke er huller i dragten da vandgennemstrømning vil gøre det svært for kroppen at varme vandet op.
Våddragten beskytter også mod skarpe genstande og hudafskrapninger. Nogle våddragter fåes med manchetter ved hænderne, halsen og evt også ved fødderne. Denne type kaldes en “Semidry”-våddragt.
Våddragter kan fåes i mange forskellige udgaver:
– Full Suit: Denne type har lange ærmer og ben. Lynlåsen sidder typisk i ryggen.
– Shorty: En shorty er en udpræget sommerdragt uden ben og ærmer. Den er let at komme i og af hvilket absolut er et plus. Lynlåsen sidder typisk i ryggen.
Våddragter fås i forskellige tykkelser:
– 3mm: Denne tykkelse er den mest almindelige til vandsport. En 3 mm dragt giver god bevægelighed men også den varme som gør at man kan opholde sig længere i vandet.
– 5mm: Denne tykkelse bruges typisk om foråret og sent på efteråret og kaldes ofte en vinter-dragt selvom den faktisk ikke kan bruges om vinteren.
– 7mm: En 7mm dragt er for folk som hader kulde. En dragt i denne tykkelse giver en enorm varme og gør at man praktisk talt kan dyrke vandsport ved vandtempraturer ned til 10 grader. På grund af tykkelsen giver den dog ofte ikke fuld bevægelighed. Dragten giver også en enorm opdrft, så man flyder helt i toppen af vandet. En 7mm dragt kan ofte bruges til dykning.
En våddragt er det vigtigste ekstraudstyr da den forlænger sæsonen betydeligt samt gør vandsport meget mere behageligt pga. du ikke fryser.
Udover selve våddragten kan man købe:
– Sko / støvler.
Her er det vigtigt at skoene er skridsikre. Der kan fås både støvler og sko. Skoene er til sommerbrug og støvlerne kan også bruges forår og efterår. Tykkelserne varierer fra 2 – 6 mm. Støvler kan fås med og uden lynlås, hvor lynlåsen gør det nemmere at tage dem af og på. Til gengæld er støvler med lynlås ofte en smule koldere da der trænger en smule vand ind igennem lynlåsen.
– Handsker
Hansker sælges til vandsport af 2 grunde. Den ene grund er naturligvis at de holder fingrene varme,og den anden grund er at de kan give et bedre greb om håndtag på wakeboard- og vandski-liner.
– Hætte
I koldt vejr forsvinder en stor mængde varme ud gennem hovedet, og en hætte kan være umulig at undvære hvis man sejler om foråret og om efteråret. Hos Dansk Vandsport anbefaler vi at købe en våddragt uden fast hætte, da den er alt for varm at have på om sommeren.
Vedligeholdelse
Ordentlig vedligeholdelse af din dragt forlænger levetiden betydeigt.
1. Skyl dragten grundigt udvendig og indvendig med ferskvand.
2. Dragten skal hænges til tørre.
3. Når dragten er tør vendes ydersiden altid udad da den så er hurtigere at komme i.
4. Når du skal have dragten på er det vigtigt at tage dit ur af således det ikke hænger fast i dragtens ærmer.
5. Tag det med ro når du tager dragten på og af så du ikke ødelægger dragten.
Der kan være en verden til forskel på en billig og dyr våddragt. En god våddragt er lavet af elastisk neopren som kan strækkes efter kroppen og en billig våddragt er uelastisk. De billigere våddragte er for eksempel kun syet i samlingerne hvor de dyrere våddragte også er limet. Hvis dragten kun er syet vil der være en vandgennemstrømning ved samtlige syninger. Dette gør naturligvis at dragten ikke varmer så meget.
Når man skal ud og købe en våddragt skal man tage følgende ting i betragtning:
1. Hvornår på året vil jeg bruge dragten
2. Hvor ofte skal jeg bruge dragten
3. Er det kun mig som skal bruge dragten
4. Hvor meget vil jeg investere i en dragt
Ud fra disse 4 spørgsmål kan Dansk Vandsport finde en våddragt som passer til dine behov.
Dansk Vandsport kan levere våddragter til ethvert behov. Et udvalg kan findes ved at trykke i menuen i venstre side.
Du er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål eller tilføjelser til denne vandscooter guide.
Ved at tilmelde dig Dansk Vandsports nyhedsbrev får du besked når der kommer nye guides og når eksisterende guides er blevet opdateret eller udvidet. Du kan tilmelde dig her “Tilmeld Nyhedsbrev”
[wysija_form id=”1″]Copyright © 2006 by Dansk Vandsport – All Rights Reserved