Vandscooter – Køb af

Denne artikel omhandler de overvejelser som jeg gjorde i forbindelse med køb af vandscooter.

Overvejelserne kan groft set inddeles i følgende kategorier:

  • Baggrund for køb af vandscooter
  • Mærke / producent
  • Ny vs brugt
  • Import eller køb i DK
  • Valg af trailer til vandscooteren

Baggrund for køb af vandscooter

Hos Dansk Vandsport ønsker vi kun at sælge kvalitetsvarer. For at kunne bedømme kvaliteten er vi nødt til at teste de varer som vi sælger.

De spørgsmål som kunderne stiller er primært spørgsmål omkring tubes – dvs hvilken tube de skal vælge i forhold til deres båd og motorstørrelse, og dernæst spørgsmål omkring våddragt størrelser.

Vi har gennem de sidste år oplevet et stigende salg til kunder  som sejler på vandscooter. En del af forklaringen på dette er også at det er blevet lovligt at sejle på vandscooter mange steder i Danmark. Dette blev lovligt 27 Januar 2012. Der er dog visse områder hvor vandscooter sejlads ikke er tilladt og sejlads skal foregå 300 meter fra kysten. Se kort nedenfor:

Vandscoterforbud

Du kan læse hele vandscooterbekendtgørelsen her: Vandscooterbekendtgørelsen

Når man sejler på vandscooter er man tættere på vandet end når man sejler i båd. Derfor er det udstyr man har endnu vigtigere: Dette gælder våddragt, vest, hjelm, støvler, briller, handsker osv.

Hos Dansk Vandsport ønsker vi at sætte yderligere fokus på udstyr til vandscootere og har derfor oprettet en kategori “PWC” som står for Personal Water Craft. Her vi du kunne finde udstyr som egner sig specielt til dig som vandscooter ejer. Hos Dansk Vandsport vil vi samtidig teste udstyr på vandscooter for at sikre at udstyret er både holdbart og  brugbart.

For at dette kan lade sig gøre besluttede vi os i sensommeren  i 2015 for at købe en vandscooter.

Gennem de sidste mange år har jeg som privatperson sammen med min fætter (som er mekaniker) ejet forskellige vandscootere og en enkelt jetski. Vandscooterne har alle været af mærket Sea Doo, og jetskien af mærket Kawasaki. Når jeg har været i udlandet har jeg ofte lejet en vandscooter – og disse har altid været af mærket Yamaha. På baggrund af mine egne erfaringer skulle den nye vandscooter derfor være en af disse 3 mærker.

Vandscooter mærke / Producent

Jeg brugte en del tid på at læse om de forskellige mærker- fordele og ulemper og sammenholdt med min egne erfaringer som privat vandscooter ejer af Sea Doo var jeg mest opsat på en Yamaha. Dette skyldes at Yamaha har ry for at være mere driftsikre end både Sea Doo og Kawasaki. Dette var også det jeg kunne læse på adskillige posts på nettet. Til gengæld er brugt udvalget større på både Kawasaki og Sea Doo. Kawasaki laver samtidig også den vandscooter med flest hestekræfter. Antal hestekræfter er en vigtig parameter eftersom Dansk Vandsport skal bruge vandscooteren til test af tubes og bananer. På baggrund af dette kunne mærket ikke besluttes uden at tage andre parametre med i overvejelserne.

Ny vs Brugt Vandscooter

En anden vigtig parameter er brugt vs nyt. Helt klart er nyt bedre end brugt – men prisen er også højere. Ulempen ved brugt og ældre udstyr er altid risikoen for at udstyret ikke virker når endelig solen skinner og man gerne vil på vandet. Første tanke var dog at finde noget brugt udstyr som ikke var mere end et par år gammelt. Som sagt var udvalget størst for Sea Doo og Kawasaki. Prisen på en brugt Kawasaki lå omkring 80.000 for deres 300HK model – årgang 2012 og med ca. 80 timer på bagen. Prisen på en brugt Sea Doo lå på omkring 80.000 for en model med 255 HK men med over 100 timer på bagen. Det var svært at finde en brugt Yamaha på DBA som var nyere end 2008 – jeg kiggede også på den svenske udgave – Blocket.se. Resultatet var dog det samme.

Derefter brugte jeg en del tid på at snakke med forhandlere omkring nye vandscootere – her var resultatet at man skulle over 100.000 for at få en model med bare lidt HK. Det skal her siges at den vandscooter jeg har privat har 135HK så der var ikke meget ide i at få en model med samme eller færre HK. Samtidig har vi tidligere haft en 2 personers Sea Doo – og den var elendig at sejle på når der var bare lidt bølger.

Import eller køb af Vandscooter i DK

En anden og ofte diskuteret ide er at købe vandscootere og speedbåde i udlandet. Først og fremmest er prisen for køb i EU den samme som i DK. Hver år deltager jeg feks. på Europa’s største bådmesse i Düsseldorf – www.Boot.de – og priserne er ikke billigere der end i DK.

Køb i USA er heller ikke relevant pga den høje dollarkurs + fragt + moms + CE mærkning. Sammenlagt er det faktisk tæt på samme pris som køb i DK – og uden garanti hos den lokale forhandler.

Valg af trailer til vandscooteren

Oprindeligt havde jeg tænkt på at vælge en trailer med ruller fremfor skinner fordi vi kommer til både at sætte vandscooteren i fra stranden og i forskellige havne. Ruller har den fordel at det nemmere at få vandscooteren i ved stranden netop fordi vandscooteren ikke behøver at flyde men kan rulles af. Ved skinner skal vandscooteren flyde for at få den af. Fordelen ved skinner er at skinnerne støtter vandscooteren meget bedre fordi vandscooteren hviler på en langt større overflade. Forhandleren anbefalede derfor også en trailer med skinner – model Brenderup Jetski 8815.

Modellen med ruller hedder Brenderup Jetski 8515.

Hvilken vandscooter blev det så?

Alt samenlagt blev resultatet at jeg købte en ny Yamaha FX SVHO Cruiser hos Gribskov Trailer og Marine.

At det netop blev den model skyldes følgende:

  • FX SVHO modellen er beregnet til at sejle i bølger
  • Den har plads til 3 personer – dvs velegnet til vandsport
  • Den har mellem 250 og 270HK – Yamaha opgiver ikke antal HK – dvs den kan trække alle typer tubes samt wakeboard osv. Det er præcis det vi skal bruge den til
  • Den har det nyeste sikkerhedsudstyr og er billig i drift.

vandscooter