Oppustning af tubes og Towables

Det er meget vigtigt at man puster tubes / Towables rigtigt op. Dette påvirker både sikkerheden men også levetiden af udstyret. Hos Dansk Vandsport har vi derfor lavet denne lille guide til hvad man skal huske samt beskrivelse af de forskellige pumper og ventiler.

For lidt luft i tuben:

Hvis der ikke er luft nok I tuben, vil den flyde lavt i vandet. Det gør at tuben bliver udsat for ekstra hårdt træk, fordi den trækkes igennem vandet i stedet for at blive trukket oven på vandet. Dette belaster også rebet og båden. I værste fald kan nylon-stoffet rundt om tuben, blive revet i stykker, eller gøre at rebet springer. Derudover har båden sværere ved at plane, og motoren bruger ekstra brændstof. Det er ligeledes vigtigt at tuben passer til motorstørrelsen. Det kan du læse mere om vi vores Guide til Tubes

IMG_4730
Heavy Duty Hotseat – Den ultimative 1 persons doughnut towable

Hvor meget luft skal der i ?

Generelt kan man sige at tuben er fyldt ordentligt når den er helt udspændt og elastisk at røre ved. For de tubes som er omgivet af nylon er det en god huskeregl at nylonen skal være udstrakt. En god test er at en voksen mand kan stille sig ovenpå tuben uden at synke mere end en 5-6 cm. For at kunne opnå at tuben er oppustet ordentligt, er det vigtigt at luftpumpen er af ordentlig kvalitet. Tubes skal være fyldt med luft, og vedligeholdes løbende, for at have en længere levetid. En tube som er vedligeholdt ordentligt, giver også en større sikkerhed når den bruges, hvilket også er vigtigt. Hvis tuben pumpes op i solen vil den være varm når den sættes i vandet. Efter kort tid i vandet vil luften blive afkølet i tuben, hvilket midsker trykket. Husk derfor at tjekke tuben et par minutter efter den er sat i vandet. Som altid, har det stor betydning at være i besiddelse af det rigtige udstyr når man skal vedligeholde og oppumpe tuben.

Pumper

Tubes kræver ikke højt tryk, faktisk kun omkring 2 PSI. Det er vigtigt at den pumpe der bruges kan levere en stor volumen, da det ellers tager lang tid at puste tuben op.De fleste tuber kan pustes op med en  god elektrisk pumpe eller en kombination af en 12 volts pumpe samt en håndpumpe. En dobbelt virkende håndpumpe puster luft både når håndtaget trykkes ned og hives op.

En kompressor kan evt. bruges. Nogle af de nyere  12-volt pumper er designede specielt til at oppuste luftmadrasser og tubes, men de kan ikke altid pumpe nok luft i de helt store tubes. Hvis du fylder tuben ved vandet kan du bruge en 12 volts pumpe til at pumpe det meste af luften i, for derefter at bruge en håndpumpe til at sørge for at trykket er korrekt. Hvis du bruger bilens batteri til en 12-volts pumpe, bør du ikke sætte bilen i stå.

Dobbelt Håndpumpe
Dobbelt Håndpumpe

Ventil

De fleste tuber er udstyret med det der kaldes en “Speed Valve” eller Boston Ventil som er selve ventilen. Denne ventil kan bruges både ved oppustning men også når tuben skal tømmes for luft.

Åbningen på en “Speed Valve” er ca. på størrelse med en 25 øre, og bruger en envejs-ventil til at sikre at luften ikke ryger ud. Når luften så skal ud af tuben, sætter man spidsen ind af pumpen, og herved kan luften så slippe ud.

Boston Ventil
Boston Ventil

Vedligeholdelse

Når tuben skal bruges er de ikke nødvendigvis nok, bare at puste den op, for derefter at sejle med den hele dagen. Hvis du lader en tube ligge i solen for en længere periode, vil luften udvide sig. Sørg derfor for at opbevare den i skyggen eller luk lidt luft ud.  Hvis tuben opbevares i skyggen et køligt sted, skal der muligvis mere luft inden den tages i brug igen. Tjek and tilpas trykket og luftmængden hver gang tuben skal bruges. Det er sjovere at sejle med, og tuben holder længere.

Vi håber denne guide til oppustning af tubes har givet dig den information som du har brug for. Hvis du er i tvivl om noget vedr. tubes så kontakt Dansk Vandsport.

Ved at tilmelde dig Dansk Vandsports nyhedsbrev får du besked når der kommer nye guides og når eksisterende guides er blevet opdateret eller udvidet. Du kan tilmelde dig her:

[wysija_form id=”1″]

Ved tilmelding til nyhedsbrevet fra Dansk Vandsport får du tilsendt en rabatkode som giver 10% rabat. Rabatkoden gælder alle produkter som ikke er nedsatte i forvejen.

Copyright © 2004 by Dansk Vandsport – All Rights Reserved