Test af JetPilot Team Jetlite Race Boot

Test af JetPilot Team Jetlite Race Boot

Så kom dagen hvor der skulle testes fodtøj til brug med vandscooter.

Testudstyret bestod af:

Yamaha Fx SVHO Cruiser 2016

JetPilot Cause 50N Neopren Vest w. Super Grip

O’Neill Psychofreak f.u.z.e. 5/4mm full wetsuit

og selvfølgelig JetPilot Team JetLite Race boot (JA9403) str. 10.

Baggrund for test

For de af jer som har prøvet at sejle lidt længere afstande eller længere tid end blot 30 min ved at man som regel er helt ødelagt i kroppen dagen efter. Netop derfor er fodtøjet fra JetPilot interessant.

JetPilot Team JetLite skulle nemlig absorbere ca. 30% af de stød som man får under en sejltur. Det er dog temmelig svært at teste. Derfor vil denne test alene være baseret på en vurdering af støvlernes funktionalitet samt hvordan testpersonen har det dagen efter sejlturen med støvlerne.

JetPilot nævner selv følgende karakteristika for støvlerne

– Injection Phylon sole for insane impact absorption

– Neoprene lining for comfort

– Extremely light weight and durable

– Heel and Toe abrasion resistant panels

– Quick draining and quick drying

– Velcro secure closure reduces heel lift and sand intrusion

Bedømmelse af JetPilot Team JetLite Race boot (JA9403) str. 10.

  • Komfort:

Støvlerne er fantastiske at have på. De sidder godt og tæt på foden. Snørebåndene kan låses “fast” inde  under velcro stroppen. Støvlerne er ekstremt nemme at få på og af. Sålen gør endvidere man slet ikke mærker sten, grus etc når man går rundt.

  • Vægt

Vægten på støvlerne er helt i bund. De føles ikke klodsede og tunge selv når de er våde.

  • Anvendelighed

Støvlerne er langt bedre end normale våddragtssko som primært er lavet af neopren og med en tynd sål. Dog vil nogle af feks.O’Neills våddragtsko som Psychofreak 6mm split toe boot være varmere at have på. Støvlerne fra JetPilot er derfor primært til brug fra April – Oktober når vi snakker danske farvande. Støvlerne fra JetPilot har en super god sål der gør at man står fast – selv på et bådslip der er fedtet og glat.

  • Konklusion

Sejlturen under testen var på 72 km og varede godt 2 timer. Testen foregik i Kattegat nord for Hundested – dog kun med mindre bølger. Vandtemperaturen var ca. 7 grader.

Støvlerne fra JetPilot er klart de bedste støvler vi har testet. Det gælder komfort og anvendelighed. Støvlerne er optimale fra April – Oktober.

 

Size Guide – JetPilot fodtøj

sizeguide-mens-footwear jetpilot

Jeg bruger selv størrelse 43 i sko – og her passer str. 10 mig perfekt.

 

 

YouTube
YouTube
Instagram